Siden vi forlod vores klasser på Samsøgadeskole i juni måned, har vi arbejdet med fortællingerne til spillet.
I første omgang ville vi skrive en slags novelle, som vi derefter i samarbejde med Jan(vores illustrator) ville bryde op i interaktive kapitler og minispil. Men efter gentagne mislykkede forsøg, måtte vi erkende, at det ikke nyttede noget – vi var nødt til at skrive fortællingen, som et spil med det samme, med alle interaktive elementer, minispil, lyde og andre effekter tænkt ind.
Camilla ville i første omgang tage sig af drengens del og jeg ville tage mig af pigens.
Vi har arbejdet med 4 indgange til spillet – eller 4 historier. Vi har en fælles indledning, hvor man kan vælge, om man vil være pige eller dreng – herefter bliver drengen eller pigen sat over for en prøvelse og afhængig af hvordan den klares – bliver den videre fortælling enten af en religiøs eller en hverdagsagtig karakter.
I vores oprindelige projektbeskrivelse ville vi lade en dreng eller pige komme igennem en slags tidsmaskine, men den idé er vi gået væk fra. Vi vil gerne have, at spilleren tror på det, vi fortæller og at de tror på vores karakterer. Ved at lade en tidsmaskine komme imellem synes vi, at vi kommer til at distancere vores hovedpersoner endnu mere end de 5400 år, der er imellem nu og den periode vi fortæller om. Desuden indeholder alle tilvalg og fravalg en dimension af midler.
En af de største udfordringer for os har været, at få styr på hvordan vi tror, menneskene i bondestenalderen har opfattet verden. Én ting er at forstå, at de har lavet dysser og jættestuer, at de har lavet samlingspladser, men en anden ting er, at få det hele til at hænge sammen på en måde, så man tror på, at man har med mennesker og deres hverdag at gøre. Heldigvis har vi haft Niels at gå til hver gang vi har været i tvivl, eller haft en AHA-oplevelse vi gerne har villet verificere. Selvom vi er arkæologer, er vi jo langt fra eksperter i alle forhistoriens perioder.
Vi endte med at lade vores spil begynde med en mytisk fortælling om hvordan ”Den store Moder” og hendes bror ”Månen” hjalp deres døtre og sønner. Fortællingen er selvfølgelig ren fantasi, men den indeholder elementer, der kan danne en base til forståelsen af de ting, der er fundet.
Da vi lader en gammel kvinde fortælle myten i vores spil viser vi, at der er tale om en fortælling. Desuden vil vi gøre det meget klart i vores videnbase, hvad der er fortælling og hvad der nærmer sig en slags sandhed.
Pt. har vi sendt vores fortællinger til første gennemlæsning hos Niels og på onsdag d. 24. oktober og på fredag d. 26. oktober vil Camilla præsentere vores 5. klasser, der nu er blevet 6. klasser for indholdet. Vi glæder os til at høre hvad de siger til det vi har skrevet.
Maria Isenbecker, Höör
onsdag den 24. oktober 2007
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar