Fredag den 26.oktober 2007, Møde med 6.a Samsøgades Skole kl. 8.15
Jeg fulgte meget samme skabelon som med 6. b.
Placerede os i rum og tid, Sarup, Fyn, omkring 3400 f.Kr.
Fortalte skabelsesmyten og baggrunden for denne – den blev uden problemer eller kommentarer accepteret.
Så kom vi frem til den unge kvindes død og valget mellem pigen eller drengen.
Jeg beskrev kort gameplayet og genopfriskede vores hovedscener – med tilføjelsen af huset der brændte og at der som kom forskellige scener ind alt efter hvilken vej gennem spillet man valgte.
Da jeg kom til en nærmere beskrivelse af personerne, startede jeg ud med en beskrivelse af pigens forhistorie og hvorfor hun havde navnet Tegn. Det kunne de godt lide.
Men det affødte spørgsmålet – hvad hedder drengen så?
Her sagde jeg, hvad vi havde tænkt oprindeligt, men at det havde affødt så voldsom protest i 6. b., at vi var nået frem til, at han skulle have et andet navn.
Essensen var, at vi brugte navnene til at skildre personernes liv – frem til hvor vi møder dem i Porten til Sarup– og at de indtil da ikke selv har valgt deres navn – og at det derfor ikke nødvendigvis var et navn, som de selv kunne lide – og det var nu de kunne vælge deres eget navn/liv. Men at det selvfølgelig heller ikke skulle være sådan, at man havde så ringe et navn, at det ville være for svært at identificere sig med personen – at man allerede havde taget afstand fra ham fra starten. Som tilfældet var med Våde Dreng (som måske heller ikke lige var det mest inspirerede navn).
Så jeg bad dem om at byde ind med navne, som beskrev drengen – hans liv, udseende eller handlinger.
For at kvalificere deres bud på navne var der en af pigerne, der gerne ville have deres forhistorier mere uddybet.
Så jeg forklarede hvordan vi havde tænkt os pigen som født i sensommeren og som et frugtbart tegn – mens drengens fødsel om vinteren var mere problematisk – da det oftere var tilfældet at børn født på denne tid valgte døden frem for livet.
Om hvordan pigen var vokset op under trygge rammer i en stamme, der er knyttet til ilden, hvor hun blev anset som en livets gave og særligt udvalgt fra starten. Mens drengen flytter fra sin stamme, der er knyttet til vandet, til sin mors brors stamme, hvor pigen bor. Og hvor han ikke bliver helt pænt modtaget af de andre drenge – men ved sin dygtighed vinder sig respekt.
Men at pigen nu har mistet sin søster - som skal laves til forfader.
Begge står de nu for at skulle forlade børnenes liv for at blive voksne.
Der kom en del forskellige bud på navne:
Is-o – altså fordi det var noget med Is = hårdt vand.
Puras (Lit Netrop)
Våde Tissemand
Bjørn
Egon
Etc. var nogen af budene både før og efter jeg havde fremlagt hans forhistorie.
Der var flere der gerne ville have muligheden for at vælge navnet selv – hvilket jeg sagde at man muligvis kunne komme til når personen skulle vælge sit navn – men det ville så blive nogle valgmuligheder ikke frit navnevalg.
Hvilket jeg blandt andet begrundede med, at hvis man valgte at kalde sin person Våde Tissemand – så ville det skabe afstand til personen og fjerne fokus fra fortællingen.
Jeg forklarede systemet med dialogerne – og igen var der ønske om fri ”chat” funktion – men jeg forklarede, at der dels lå en begrænsning i det rent programmeringsmæssigt – men lige så væsentligt var det, at det ikke handlede om, at man skulle spørge om alt muligt eller føre en samtale – men at man befandt sig i en fortælling, der udviklede sig med de valg, man tog.
Men ligesom med 6. b inviterede jeg dem til at skrive på bloggen – både med bud på navne – men også til vores drømmeboks – som vi kunne fylde med ting vi gerne ville have med – hvis vi skulle skabe et spil – uden økonomiske begrænsninger.
I spillet har vi en tvekamp – hvor en del af ideen er at modstanderne skal nedgøre hinanden – og der bad jeg klassen om at komme med de 10 mest nedsættende udtryk de kunne komme på – dog med det forbehold, at det skulle være på dansk – det viste sig at sætte en større blokering – da den mest brugte sprogbrug når der skal tales nedsættende er engelsk eller et miks! (Samme opfordring gælder selvfølgelig også for 6.b., selv om jeg ikke fik sagt det i klassen)
Men vi får se hvor meget, der kommer på bloggen.
Foreløbig har vi aftalt, at jeg vender tilbage efter jul – når vi har noget mere konkret, som de kan tage stilling til.
Camilla Bjarnø, Århus
fredag den 26. oktober 2007
onsdag den 24. oktober 2007
PRÆSENTATION 6.b
Onsdag den 24. oktober 2007 kl. 8.15 Møde med 6.b på Samsøgades skole
Jeg mødte klassen – der nu er blevet 6. klasse – for første gang siden sommerferien.
Jeg indledte med at sige, hvor vi befandt os i tid og sted, Sarup – Fyn 3.400 fvt.
Hvilket jeg skrev op på tavlen.
Så fortalte jeg vores skabelsesmyte – og begrundelsen for denne.
Herefter skitserede jeg vores gameplay.
Hvordan handlingen kører i de to planer med en døde kvinde, der skal blive til forfader og vores hovedpersoner, der skal blive voksne – vælge deres liv.
Jeg forklarede, hvordan de efter introduktionen – kunne vælge om de ville være en dreng eller en pige, og at den person, som de valgte, ville blive stillet over for en prøve. Prøven afgjorde om de skulle gå en mere åndelige vej eller en mere hverdagsagtig vej.
Her fortalte jeg om nogen af de ting, som deres person ville komme igennem alt efter hvilken vej der var valgt. Som skelet brugte jeg de 5 hovedscener – Nedgravning ved palisade – Afbrænding af sovehuset – Bygning af dysse – Genopgravning ved palisade – gravlæggelse i dysse, som gik igen i alle fortællingerne – men hvor meget deres person var involveret, afhang af hvilken vej de havde valgt. (De var helt med på hvad palisade og dysser var – til deres vikars forundring)
Da jeg var kommet rimelig langt ind i spillet spurgte jeg, om de ville have afslutningen på spillet afsløret…
NEJ!/JO! – men afgjort flest til nej-siden!(hvilket egentlig også var den konklusion vi var kommet til på forhånd).
Undervejs i min gennemgang bød de ind med spørgsmål og muligheder:
Hvordan ser personerne ud? Hvad hedder de?
Der var stor utilfredshed med drengens navn – og flere forslag kom frem. Her var det tydeligt at vi ligger lidt i skyggen af vikingetiden – Harald Blåtand etc.
Jeg måtte indrømme, at vi er på bar bund med hensyn til navne i stenalderen – men at vi havde ladet navnene være en del af fortællingen, om hvem man var – at de handlinger - man gjorde som person eller det udseende man havde – blev afspejlet i navnet.
Der var mange, der gav udtryk for, at de gerne ville sætte deres eget præg på fortællingen – og dermed gøre fortællingerne til deres egne unikke fortællinger.
Kan man ikke skifte hoveder på dem etc.
Der var også mindre ønsker som f. eks. Når det kom til dekoration af keramik – om man så ikke kunne have forskellige karformer? Om man kunne vælge navnet selv? Etc.
Der var ligeledes store forventninger til interaktion – at kunne interagere med andre spillere online.
Men vi er jo begrænset af den økonomiske(og tidsmæssige ramme) – så jeg foreslog, at vi oprettede en drømmeboks – som vi kunne fylde med ønsker og ideer, der lå uden for denne fortællings rækkevidde - men som kunne danne basis for en anden.
Det var primært pigerne, der spurgte til pigens fortælling og drengene til drengens fortælling.
Hvad hvis man ikke vil giftes? Hvad hvis man ikke vil være bonde – men hellere vil være jæger. Etc.
Nogen ville gerne have det overnaturlige ind – mens andre syntes det var latterligt hvis de pludselig begyndte at svæve omkring – det var jo mennesker (underforstået ikke fantasy)
Fælles for både piger og drenge var, at det var vigtigt, at hvis man blev stillet overfor et valg eller en opgave – så skulle den have konsekvens!
De små spil måtte gerne være svære! Men der måtte også gerne være indbygget en retry – funktion, så man ikke skulle starte helt forfra hver gang.
Jeg opfordrede dem til at bruge vores blog – og det viste sig at en del havde læst den – samtidig gav det mulighed for at få opklaret en fejl i klasseangivelserne – som nu er rettet.
Her måtte de gerne byde ind både til Porten til Sarup og til drømmeboksen.
Alt i alt var det et spændende møde, og jeg glæder mig til at komme tilbage i klassen med vores storyboard.
Camilla Bjarnø, Århus
Jeg mødte klassen – der nu er blevet 6. klasse – for første gang siden sommerferien.
Jeg indledte med at sige, hvor vi befandt os i tid og sted, Sarup – Fyn 3.400 fvt.
Hvilket jeg skrev op på tavlen.
Så fortalte jeg vores skabelsesmyte – og begrundelsen for denne.
Herefter skitserede jeg vores gameplay.
Hvordan handlingen kører i de to planer med en døde kvinde, der skal blive til forfader og vores hovedpersoner, der skal blive voksne – vælge deres liv.
Jeg forklarede, hvordan de efter introduktionen – kunne vælge om de ville være en dreng eller en pige, og at den person, som de valgte, ville blive stillet over for en prøve. Prøven afgjorde om de skulle gå en mere åndelige vej eller en mere hverdagsagtig vej.
Her fortalte jeg om nogen af de ting, som deres person ville komme igennem alt efter hvilken vej der var valgt. Som skelet brugte jeg de 5 hovedscener – Nedgravning ved palisade – Afbrænding af sovehuset – Bygning af dysse – Genopgravning ved palisade – gravlæggelse i dysse, som gik igen i alle fortællingerne – men hvor meget deres person var involveret, afhang af hvilken vej de havde valgt. (De var helt med på hvad palisade og dysser var – til deres vikars forundring)
Da jeg var kommet rimelig langt ind i spillet spurgte jeg, om de ville have afslutningen på spillet afsløret…
NEJ!/JO! – men afgjort flest til nej-siden!(hvilket egentlig også var den konklusion vi var kommet til på forhånd).
Undervejs i min gennemgang bød de ind med spørgsmål og muligheder:
Hvordan ser personerne ud? Hvad hedder de?
Der var stor utilfredshed med drengens navn – og flere forslag kom frem. Her var det tydeligt at vi ligger lidt i skyggen af vikingetiden – Harald Blåtand etc.
Jeg måtte indrømme, at vi er på bar bund med hensyn til navne i stenalderen – men at vi havde ladet navnene være en del af fortællingen, om hvem man var – at de handlinger - man gjorde som person eller det udseende man havde – blev afspejlet i navnet.
Der var mange, der gav udtryk for, at de gerne ville sætte deres eget præg på fortællingen – og dermed gøre fortællingerne til deres egne unikke fortællinger.
Kan man ikke skifte hoveder på dem etc.
Der var også mindre ønsker som f. eks. Når det kom til dekoration af keramik – om man så ikke kunne have forskellige karformer? Om man kunne vælge navnet selv? Etc.
Der var ligeledes store forventninger til interaktion – at kunne interagere med andre spillere online.
Men vi er jo begrænset af den økonomiske(og tidsmæssige ramme) – så jeg foreslog, at vi oprettede en drømmeboks – som vi kunne fylde med ønsker og ideer, der lå uden for denne fortællings rækkevidde - men som kunne danne basis for en anden.
Det var primært pigerne, der spurgte til pigens fortælling og drengene til drengens fortælling.
Hvad hvis man ikke vil giftes? Hvad hvis man ikke vil være bonde – men hellere vil være jæger. Etc.
Nogen ville gerne have det overnaturlige ind – mens andre syntes det var latterligt hvis de pludselig begyndte at svæve omkring – det var jo mennesker (underforstået ikke fantasy)
Fælles for både piger og drenge var, at det var vigtigt, at hvis man blev stillet overfor et valg eller en opgave – så skulle den have konsekvens!
De små spil måtte gerne være svære! Men der måtte også gerne være indbygget en retry – funktion, så man ikke skulle starte helt forfra hver gang.
Jeg opfordrede dem til at bruge vores blog – og det viste sig at en del havde læst den – samtidig gav det mulighed for at få opklaret en fejl i klasseangivelserne – som nu er rettet.
Her måtte de gerne byde ind både til Porten til Sarup og til drømmeboksen.
Alt i alt var det et spændende møde, og jeg glæder mig til at komme tilbage i klassen med vores storyboard.
Camilla Bjarnø, Århus
OM SPILLET OG DETS FORTÆLLING
Siden vi forlod vores klasser på Samsøgadeskole i juni måned, har vi arbejdet med fortællingerne til spillet.
I første omgang ville vi skrive en slags novelle, som vi derefter i samarbejde med Jan(vores illustrator) ville bryde op i interaktive kapitler og minispil. Men efter gentagne mislykkede forsøg, måtte vi erkende, at det ikke nyttede noget – vi var nødt til at skrive fortællingen, som et spil med det samme, med alle interaktive elementer, minispil, lyde og andre effekter tænkt ind.
Camilla ville i første omgang tage sig af drengens del og jeg ville tage mig af pigens.
Vi har arbejdet med 4 indgange til spillet – eller 4 historier. Vi har en fælles indledning, hvor man kan vælge, om man vil være pige eller dreng – herefter bliver drengen eller pigen sat over for en prøvelse og afhængig af hvordan den klares – bliver den videre fortælling enten af en religiøs eller en hverdagsagtig karakter.
I vores oprindelige projektbeskrivelse ville vi lade en dreng eller pige komme igennem en slags tidsmaskine, men den idé er vi gået væk fra. Vi vil gerne have, at spilleren tror på det, vi fortæller og at de tror på vores karakterer. Ved at lade en tidsmaskine komme imellem synes vi, at vi kommer til at distancere vores hovedpersoner endnu mere end de 5400 år, der er imellem nu og den periode vi fortæller om. Desuden indeholder alle tilvalg og fravalg en dimension af midler.
En af de største udfordringer for os har været, at få styr på hvordan vi tror, menneskene i bondestenalderen har opfattet verden. Én ting er at forstå, at de har lavet dysser og jættestuer, at de har lavet samlingspladser, men en anden ting er, at få det hele til at hænge sammen på en måde, så man tror på, at man har med mennesker og deres hverdag at gøre. Heldigvis har vi haft Niels at gå til hver gang vi har været i tvivl, eller haft en AHA-oplevelse vi gerne har villet verificere. Selvom vi er arkæologer, er vi jo langt fra eksperter i alle forhistoriens perioder.
Vi endte med at lade vores spil begynde med en mytisk fortælling om hvordan ”Den store Moder” og hendes bror ”Månen” hjalp deres døtre og sønner. Fortællingen er selvfølgelig ren fantasi, men den indeholder elementer, der kan danne en base til forståelsen af de ting, der er fundet.
Da vi lader en gammel kvinde fortælle myten i vores spil viser vi, at der er tale om en fortælling. Desuden vil vi gøre det meget klart i vores videnbase, hvad der er fortælling og hvad der nærmer sig en slags sandhed.
Pt. har vi sendt vores fortællinger til første gennemlæsning hos Niels og på onsdag d. 24. oktober og på fredag d. 26. oktober vil Camilla præsentere vores 5. klasser, der nu er blevet 6. klasser for indholdet. Vi glæder os til at høre hvad de siger til det vi har skrevet.
Maria Isenbecker, Höör
I første omgang ville vi skrive en slags novelle, som vi derefter i samarbejde med Jan(vores illustrator) ville bryde op i interaktive kapitler og minispil. Men efter gentagne mislykkede forsøg, måtte vi erkende, at det ikke nyttede noget – vi var nødt til at skrive fortællingen, som et spil med det samme, med alle interaktive elementer, minispil, lyde og andre effekter tænkt ind.
Camilla ville i første omgang tage sig af drengens del og jeg ville tage mig af pigens.
Vi har arbejdet med 4 indgange til spillet – eller 4 historier. Vi har en fælles indledning, hvor man kan vælge, om man vil være pige eller dreng – herefter bliver drengen eller pigen sat over for en prøvelse og afhængig af hvordan den klares – bliver den videre fortælling enten af en religiøs eller en hverdagsagtig karakter.
I vores oprindelige projektbeskrivelse ville vi lade en dreng eller pige komme igennem en slags tidsmaskine, men den idé er vi gået væk fra. Vi vil gerne have, at spilleren tror på det, vi fortæller og at de tror på vores karakterer. Ved at lade en tidsmaskine komme imellem synes vi, at vi kommer til at distancere vores hovedpersoner endnu mere end de 5400 år, der er imellem nu og den periode vi fortæller om. Desuden indeholder alle tilvalg og fravalg en dimension af midler.
En af de største udfordringer for os har været, at få styr på hvordan vi tror, menneskene i bondestenalderen har opfattet verden. Én ting er at forstå, at de har lavet dysser og jættestuer, at de har lavet samlingspladser, men en anden ting er, at få det hele til at hænge sammen på en måde, så man tror på, at man har med mennesker og deres hverdag at gøre. Heldigvis har vi haft Niels at gå til hver gang vi har været i tvivl, eller haft en AHA-oplevelse vi gerne har villet verificere. Selvom vi er arkæologer, er vi jo langt fra eksperter i alle forhistoriens perioder.
Vi endte med at lade vores spil begynde med en mytisk fortælling om hvordan ”Den store Moder” og hendes bror ”Månen” hjalp deres døtre og sønner. Fortællingen er selvfølgelig ren fantasi, men den indeholder elementer, der kan danne en base til forståelsen af de ting, der er fundet.
Da vi lader en gammel kvinde fortælle myten i vores spil viser vi, at der er tale om en fortælling. Desuden vil vi gøre det meget klart i vores videnbase, hvad der er fortælling og hvad der nærmer sig en slags sandhed.
Pt. har vi sendt vores fortællinger til første gennemlæsning hos Niels og på onsdag d. 24. oktober og på fredag d. 26. oktober vil Camilla præsentere vores 5. klasser, der nu er blevet 6. klasser for indholdet. Vi glæder os til at høre hvad de siger til det vi har skrevet.
Maria Isenbecker, Höör
Abonner på:
Opslag (Atom)