Vi havde set meget frem til at få fortællingerne fra eleverne.
Vi fik alle fortællingerne fra de forskellige klasser på en gang, og læste dem derfor også samtidigt.
De var både underholdende og lærerige på flere planer.
Der var som vi havde forventet forskel på dem både kvantitativt og kvalitativt. Nogle af eleverne havde skrevet nogle rigtig, rigtig gode fortællinger, men der var også nogle, der ikke havde taget opgaven særligt seriøst: ” Det var aften og Sabro stammen gjorde sig klar til den årlige fest, hvor de vil danse om bål og hygge sig med småkager og sodavand”. Desuden var der nogle, der slet ikke afleverede en fortælling.
Men generelt var fortællingerne var meget inspirerende og der var lagt god energi fra elevernes side i at producere dem, nogle havde endda lavet nogle meget fine illustrationer til deres fortællinger – alt i alt en imponerende indsats!
Indholdet
Eleverne havde fået til opgave at skrive en fortælling ud fra de illustrationer, som Jan havde lavet. De måtte selv bestemme hvor mange billeder, de ville have med i fortællingen, hvor lang den skulle være, og om de ville skrive alene eller i grupper.
Formålet med fortællingerne var, at vi kunne få et indblik i hvad, der ville optage eleverne i deres aldersgruppe, når emnet var bondestenalderen.
Derfor var det ikke så vigtig at fortællingen var så faglig-korrekt, som muligt og derfor tog vi os ikke af de ting, som de enten havde misforstået eller ikke haft viden om.
Deres emnevalg var ret spændende og til tider overraskende:
Hverdagsliv: ( jagt, dyrehold, fiskeri, høst, samle forråd, dyrehold)
Sociale relationer: (fællesskab - familie relationer - tætte bånd, kønsroller – stærkt kønsopdelt, venskaber).
Død og skader/sygdom:(sorg, døden som tabu)
Krig:(dødens triumf – og sorg)
Tro: (overtro, profetier-fremtidssyn, dyssebyggeri)
Årstider: (Streng vinter – bekymringsfri sommer)
Fest: (Lyde, dans, mad, konkurrencer)
Overgang fra barn til voksen: (selvstændighed/løsrivelse, overgangsritualer)
Følelser: (Sorg, uro, frygt, forelskelse).
Spørgsmål: (Det vil jeg gerne vide om bondestenalderen, formuleret enten udelukkende som spørgsmål eller som afbrydelser i historierne: Hvordan hænger dette sammen? Havde de? Gjorde de?)
Det ser jeg (ren beskrivelse af billederne).
Døden som emne var jo selvskreven - både efter den gennemgang Camilla havde haft med dem i udstillingen – hvor mennesket og døden havde været det der havde optaget dem mest, og med hovedvægten af illustrationerne, der var scener forbundet med denne.
Der var forbløffende lidt agerbrug i fortællingerne, der var langt mere jagt og fiskeri. Og selv når de skrev om agerbrug, :” Vi er tre bønder inde i Sarup(…)vi arbejder hårdt, vi er bedste venner, vi er alle 11 år og det betyder vi kan komme ud at jage for første gang.(…)” kom jagten ind, som en meget vigtig del af hverdagen.
Venskabet stod meget stærkt i næsten alle fortællingerne – men også familien havde en vigtig rolle!
Det var interessant at bemærke, at ligeså snart deres karakterer trådte ud af mødet med selve bopladsens beboere var alle de fremmede de mødte - fjender!
Forholdet til dyrene og ikke mindst de vilde dyr var ofte repræsenteret.
Men det var især de fortællinger, hvor alle illustrationerne var inddraget (og til tider tillagt andet indhold, end det vi havde tænkt), og de fortællinger, der bragte historien langt udover det illustrationerne viste, der gjorde det største indtryk på os.
Da vi havde gennemgået fortællingerne, tog Camilla tilbage i klasserne for at gennemgå historierne med dem.
Tilbage i Klasserne
Vi havde lavet et skema til os selv, hvor vi havde skrevet, hvem der var forfatter, hvilke emner de havde berørt, og så havde vi taget et eller flere citater fra fortællingen. Til sidst havde vi skrevet vores spørgsmål til eleverne op.
I klasserne gennemgik Camilla fortællingerne og læste udvalgte citater op. De var meget imponerede af hinandens fortællekunst – og desuden overraskende meget interesserede i hvem der havde skrevet hvad. Efter mødet i den første klasse, hvor citaterne var begrænsede til de forskellige emner og fremstod som anonyme – undtagen for forfatterne selv – der dog uden problemer vedstod sig deres værk i klassen, blev det til, efter ønske fra eleverne, at der blev læst citater op fra samtlige fortællinger og forfatternes navne blev angivet i gennemgangen i de øvrige 2 klasser. Denne prioritering blev foretaget, da de spørgsmål vi havde forberedt ikke gav et særlig frugtbart resultat. Spørgsmål, som hvorfor de havde valgt at skrive, som de havde gjort, og om der var noget, de gerne ville have svar på, stod næsten ubesvaret hen. Men der var flere af de åbne slutninger – hvor de andre bød ind med forslag til hvad der så skete.
Det var spændende for eleverne at være i fokus og udover de gerne ville have deres historier oplæst – ville de også gerne have både fotografier af dem selv, og historierne, de havde skrevet ud på vores blogJ - gerne så hurtigt som muligt – dette krævede dog en fototilladelse fra deres forældre – og selvom de fik en sådan udleveret inden sommerferien – er det kun 5 elever i 6. b der har afleveret dem.
Generelt var det dog tydeligt, at 5. klasserne havde fået meget mere fagligt ud af forløbet end 6.b, hvor Camilla ikke havde været til stede under gennemgangen af illustrationerne.
6. b havde sproget og fantasien med sig, men emnerne lå undertiden meget langt fra noget som helst, der havde med bondestenalderen at gøre.
Med andre ord har der helt tydeligt være en større påvirkning fra Camilla både hvad angår emnevalg og fagligt indhold hos 5. klasserne. Skønt det var meningen, at undgå at påvirke for meget, havde den ekstra tid med 5. klasserne kvalificeret deres historier og miljøet, og det var ærgerligt at 6.b ikke havde fået samme mulighed.
Nu er det jo nogle måneder siden vi havde vores første forløb med klasserne, og vi er selv gået i gang med at skrive på spillets historie og på indholdet i vidensbasen.
Derfor har vi også haft lidt tid til at reflekterer over forløbet.
Der er ingen tvivl om, at et forløb over flere gange med besøg i klasserne, og besøg på museet kan give både eleverne og formidleren rigtig meget.
Det er også interessant, at se elevernes historier. Den idé man i den direkte konfrontation havde fået om hvilke klasser, der har forstået de sammenhænge og det indhold, der blev forsøgt formidlet, stemte ikke overens med det billede, som deres produkt visteJ .
Det er en ekstra udfordring for det undervisningsmateriale, som vi er i gang med at producere, at det skal fungere uden besøg på museer og uden uddannede fagfolk, som Camilla, der kører længerevarende forløb.
Vi har derfor inddraget yderligere en 6.klasse fra Albertslund(og dermed umiddelbart afskåret fra direkte besøg på museet), som i foråret vil prøvekøre det materiale, som vi har færdigt der. Vi vil samtidig fortsætte samarbejdet med vores klasser på Samsøgades Skole.
Men som sagt er vi nu i gang med fase 2 – produktion af spil og vidensbase.
Camilla Bjarnø, Århus og Maria Isenbecker, Höör.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar