Fredag den 26.oktober 2007, Møde med 6.a Samsøgades Skole kl. 8.15
Jeg fulgte meget samme skabelon som med 6. b.
Placerede os i rum og tid, Sarup, Fyn, omkring 3400 f.Kr.
Fortalte skabelsesmyten og baggrunden for denne – den blev uden problemer eller kommentarer accepteret.
Så kom vi frem til den unge kvindes død og valget mellem pigen eller drengen.
Jeg beskrev kort gameplayet og genopfriskede vores hovedscener – med tilføjelsen af huset der brændte og at der som kom forskellige scener ind alt efter hvilken vej gennem spillet man valgte.
Da jeg kom til en nærmere beskrivelse af personerne, startede jeg ud med en beskrivelse af pigens forhistorie og hvorfor hun havde navnet Tegn. Det kunne de godt lide.
Men det affødte spørgsmålet – hvad hedder drengen så?
Her sagde jeg, hvad vi havde tænkt oprindeligt, men at det havde affødt så voldsom protest i 6. b., at vi var nået frem til, at han skulle have et andet navn.
Essensen var, at vi brugte navnene til at skildre personernes liv – frem til hvor vi møder dem i Porten til Sarup– og at de indtil da ikke selv har valgt deres navn – og at det derfor ikke nødvendigvis var et navn, som de selv kunne lide – og det var nu de kunne vælge deres eget navn/liv. Men at det selvfølgelig heller ikke skulle være sådan, at man havde så ringe et navn, at det ville være for svært at identificere sig med personen – at man allerede havde taget afstand fra ham fra starten. Som tilfældet var med Våde Dreng (som måske heller ikke lige var det mest inspirerede navn).
Så jeg bad dem om at byde ind med navne, som beskrev drengen – hans liv, udseende eller handlinger.
For at kvalificere deres bud på navne var der en af pigerne, der gerne ville have deres forhistorier mere uddybet.
Så jeg forklarede hvordan vi havde tænkt os pigen som født i sensommeren og som et frugtbart tegn – mens drengens fødsel om vinteren var mere problematisk – da det oftere var tilfældet at børn født på denne tid valgte døden frem for livet.
Om hvordan pigen var vokset op under trygge rammer i en stamme, der er knyttet til ilden, hvor hun blev anset som en livets gave og særligt udvalgt fra starten. Mens drengen flytter fra sin stamme, der er knyttet til vandet, til sin mors brors stamme, hvor pigen bor. Og hvor han ikke bliver helt pænt modtaget af de andre drenge – men ved sin dygtighed vinder sig respekt.
Men at pigen nu har mistet sin søster - som skal laves til forfader.
Begge står de nu for at skulle forlade børnenes liv for at blive voksne.
Der kom en del forskellige bud på navne:
Is-o – altså fordi det var noget med Is = hårdt vand.
Puras (Lit Netrop)
Våde Tissemand
Bjørn
Egon
Etc. var nogen af budene både før og efter jeg havde fremlagt hans forhistorie.
Der var flere der gerne ville have muligheden for at vælge navnet selv – hvilket jeg sagde at man muligvis kunne komme til når personen skulle vælge sit navn – men det ville så blive nogle valgmuligheder ikke frit navnevalg.
Hvilket jeg blandt andet begrundede med, at hvis man valgte at kalde sin person Våde Tissemand – så ville det skabe afstand til personen og fjerne fokus fra fortællingen.
Jeg forklarede systemet med dialogerne – og igen var der ønske om fri ”chat” funktion – men jeg forklarede, at der dels lå en begrænsning i det rent programmeringsmæssigt – men lige så væsentligt var det, at det ikke handlede om, at man skulle spørge om alt muligt eller føre en samtale – men at man befandt sig i en fortælling, der udviklede sig med de valg, man tog.
Men ligesom med 6. b inviterede jeg dem til at skrive på bloggen – både med bud på navne – men også til vores drømmeboks – som vi kunne fylde med ting vi gerne ville have med – hvis vi skulle skabe et spil – uden økonomiske begrænsninger.
I spillet har vi en tvekamp – hvor en del af ideen er at modstanderne skal nedgøre hinanden – og der bad jeg klassen om at komme med de 10 mest nedsættende udtryk de kunne komme på – dog med det forbehold, at det skulle være på dansk – det viste sig at sætte en større blokering – da den mest brugte sprogbrug når der skal tales nedsættende er engelsk eller et miks! (Samme opfordring gælder selvfølgelig også for 6.b., selv om jeg ikke fik sagt det i klassen)
Men vi får se hvor meget, der kommer på bloggen.
Foreløbig har vi aftalt, at jeg vender tilbage efter jul – når vi har noget mere konkret, som de kan tage stilling til.
Camilla Bjarnø, Århus
fredag den 26. oktober 2007
onsdag den 24. oktober 2007
PRÆSENTATION 6.b
Onsdag den 24. oktober 2007 kl. 8.15 Møde med 6.b på Samsøgades skole
Jeg mødte klassen – der nu er blevet 6. klasse – for første gang siden sommerferien.
Jeg indledte med at sige, hvor vi befandt os i tid og sted, Sarup – Fyn 3.400 fvt.
Hvilket jeg skrev op på tavlen.
Så fortalte jeg vores skabelsesmyte – og begrundelsen for denne.
Herefter skitserede jeg vores gameplay.
Hvordan handlingen kører i de to planer med en døde kvinde, der skal blive til forfader og vores hovedpersoner, der skal blive voksne – vælge deres liv.
Jeg forklarede, hvordan de efter introduktionen – kunne vælge om de ville være en dreng eller en pige, og at den person, som de valgte, ville blive stillet over for en prøve. Prøven afgjorde om de skulle gå en mere åndelige vej eller en mere hverdagsagtig vej.
Her fortalte jeg om nogen af de ting, som deres person ville komme igennem alt efter hvilken vej der var valgt. Som skelet brugte jeg de 5 hovedscener – Nedgravning ved palisade – Afbrænding af sovehuset – Bygning af dysse – Genopgravning ved palisade – gravlæggelse i dysse, som gik igen i alle fortællingerne – men hvor meget deres person var involveret, afhang af hvilken vej de havde valgt. (De var helt med på hvad palisade og dysser var – til deres vikars forundring)
Da jeg var kommet rimelig langt ind i spillet spurgte jeg, om de ville have afslutningen på spillet afsløret…
NEJ!/JO! – men afgjort flest til nej-siden!(hvilket egentlig også var den konklusion vi var kommet til på forhånd).
Undervejs i min gennemgang bød de ind med spørgsmål og muligheder:
Hvordan ser personerne ud? Hvad hedder de?
Der var stor utilfredshed med drengens navn – og flere forslag kom frem. Her var det tydeligt at vi ligger lidt i skyggen af vikingetiden – Harald Blåtand etc.
Jeg måtte indrømme, at vi er på bar bund med hensyn til navne i stenalderen – men at vi havde ladet navnene være en del af fortællingen, om hvem man var – at de handlinger - man gjorde som person eller det udseende man havde – blev afspejlet i navnet.
Der var mange, der gav udtryk for, at de gerne ville sætte deres eget præg på fortællingen – og dermed gøre fortællingerne til deres egne unikke fortællinger.
Kan man ikke skifte hoveder på dem etc.
Der var også mindre ønsker som f. eks. Når det kom til dekoration af keramik – om man så ikke kunne have forskellige karformer? Om man kunne vælge navnet selv? Etc.
Der var ligeledes store forventninger til interaktion – at kunne interagere med andre spillere online.
Men vi er jo begrænset af den økonomiske(og tidsmæssige ramme) – så jeg foreslog, at vi oprettede en drømmeboks – som vi kunne fylde med ønsker og ideer, der lå uden for denne fortællings rækkevidde - men som kunne danne basis for en anden.
Det var primært pigerne, der spurgte til pigens fortælling og drengene til drengens fortælling.
Hvad hvis man ikke vil giftes? Hvad hvis man ikke vil være bonde – men hellere vil være jæger. Etc.
Nogen ville gerne have det overnaturlige ind – mens andre syntes det var latterligt hvis de pludselig begyndte at svæve omkring – det var jo mennesker (underforstået ikke fantasy)
Fælles for både piger og drenge var, at det var vigtigt, at hvis man blev stillet overfor et valg eller en opgave – så skulle den have konsekvens!
De små spil måtte gerne være svære! Men der måtte også gerne være indbygget en retry – funktion, så man ikke skulle starte helt forfra hver gang.
Jeg opfordrede dem til at bruge vores blog – og det viste sig at en del havde læst den – samtidig gav det mulighed for at få opklaret en fejl i klasseangivelserne – som nu er rettet.
Her måtte de gerne byde ind både til Porten til Sarup og til drømmeboksen.
Alt i alt var det et spændende møde, og jeg glæder mig til at komme tilbage i klassen med vores storyboard.
Camilla Bjarnø, Århus
Jeg mødte klassen – der nu er blevet 6. klasse – for første gang siden sommerferien.
Jeg indledte med at sige, hvor vi befandt os i tid og sted, Sarup – Fyn 3.400 fvt.
Hvilket jeg skrev op på tavlen.
Så fortalte jeg vores skabelsesmyte – og begrundelsen for denne.
Herefter skitserede jeg vores gameplay.
Hvordan handlingen kører i de to planer med en døde kvinde, der skal blive til forfader og vores hovedpersoner, der skal blive voksne – vælge deres liv.
Jeg forklarede, hvordan de efter introduktionen – kunne vælge om de ville være en dreng eller en pige, og at den person, som de valgte, ville blive stillet over for en prøve. Prøven afgjorde om de skulle gå en mere åndelige vej eller en mere hverdagsagtig vej.
Her fortalte jeg om nogen af de ting, som deres person ville komme igennem alt efter hvilken vej der var valgt. Som skelet brugte jeg de 5 hovedscener – Nedgravning ved palisade – Afbrænding af sovehuset – Bygning af dysse – Genopgravning ved palisade – gravlæggelse i dysse, som gik igen i alle fortællingerne – men hvor meget deres person var involveret, afhang af hvilken vej de havde valgt. (De var helt med på hvad palisade og dysser var – til deres vikars forundring)
Da jeg var kommet rimelig langt ind i spillet spurgte jeg, om de ville have afslutningen på spillet afsløret…
NEJ!/JO! – men afgjort flest til nej-siden!(hvilket egentlig også var den konklusion vi var kommet til på forhånd).
Undervejs i min gennemgang bød de ind med spørgsmål og muligheder:
Hvordan ser personerne ud? Hvad hedder de?
Der var stor utilfredshed med drengens navn – og flere forslag kom frem. Her var det tydeligt at vi ligger lidt i skyggen af vikingetiden – Harald Blåtand etc.
Jeg måtte indrømme, at vi er på bar bund med hensyn til navne i stenalderen – men at vi havde ladet navnene være en del af fortællingen, om hvem man var – at de handlinger - man gjorde som person eller det udseende man havde – blev afspejlet i navnet.
Der var mange, der gav udtryk for, at de gerne ville sætte deres eget præg på fortællingen – og dermed gøre fortællingerne til deres egne unikke fortællinger.
Kan man ikke skifte hoveder på dem etc.
Der var også mindre ønsker som f. eks. Når det kom til dekoration af keramik – om man så ikke kunne have forskellige karformer? Om man kunne vælge navnet selv? Etc.
Der var ligeledes store forventninger til interaktion – at kunne interagere med andre spillere online.
Men vi er jo begrænset af den økonomiske(og tidsmæssige ramme) – så jeg foreslog, at vi oprettede en drømmeboks – som vi kunne fylde med ønsker og ideer, der lå uden for denne fortællings rækkevidde - men som kunne danne basis for en anden.
Det var primært pigerne, der spurgte til pigens fortælling og drengene til drengens fortælling.
Hvad hvis man ikke vil giftes? Hvad hvis man ikke vil være bonde – men hellere vil være jæger. Etc.
Nogen ville gerne have det overnaturlige ind – mens andre syntes det var latterligt hvis de pludselig begyndte at svæve omkring – det var jo mennesker (underforstået ikke fantasy)
Fælles for både piger og drenge var, at det var vigtigt, at hvis man blev stillet overfor et valg eller en opgave – så skulle den have konsekvens!
De små spil måtte gerne være svære! Men der måtte også gerne være indbygget en retry – funktion, så man ikke skulle starte helt forfra hver gang.
Jeg opfordrede dem til at bruge vores blog – og det viste sig at en del havde læst den – samtidig gav det mulighed for at få opklaret en fejl i klasseangivelserne – som nu er rettet.
Her måtte de gerne byde ind både til Porten til Sarup og til drømmeboksen.
Alt i alt var det et spændende møde, og jeg glæder mig til at komme tilbage i klassen med vores storyboard.
Camilla Bjarnø, Århus
OM SPILLET OG DETS FORTÆLLING
Siden vi forlod vores klasser på Samsøgadeskole i juni måned, har vi arbejdet med fortællingerne til spillet.
I første omgang ville vi skrive en slags novelle, som vi derefter i samarbejde med Jan(vores illustrator) ville bryde op i interaktive kapitler og minispil. Men efter gentagne mislykkede forsøg, måtte vi erkende, at det ikke nyttede noget – vi var nødt til at skrive fortællingen, som et spil med det samme, med alle interaktive elementer, minispil, lyde og andre effekter tænkt ind.
Camilla ville i første omgang tage sig af drengens del og jeg ville tage mig af pigens.
Vi har arbejdet med 4 indgange til spillet – eller 4 historier. Vi har en fælles indledning, hvor man kan vælge, om man vil være pige eller dreng – herefter bliver drengen eller pigen sat over for en prøvelse og afhængig af hvordan den klares – bliver den videre fortælling enten af en religiøs eller en hverdagsagtig karakter.
I vores oprindelige projektbeskrivelse ville vi lade en dreng eller pige komme igennem en slags tidsmaskine, men den idé er vi gået væk fra. Vi vil gerne have, at spilleren tror på det, vi fortæller og at de tror på vores karakterer. Ved at lade en tidsmaskine komme imellem synes vi, at vi kommer til at distancere vores hovedpersoner endnu mere end de 5400 år, der er imellem nu og den periode vi fortæller om. Desuden indeholder alle tilvalg og fravalg en dimension af midler.
En af de største udfordringer for os har været, at få styr på hvordan vi tror, menneskene i bondestenalderen har opfattet verden. Én ting er at forstå, at de har lavet dysser og jættestuer, at de har lavet samlingspladser, men en anden ting er, at få det hele til at hænge sammen på en måde, så man tror på, at man har med mennesker og deres hverdag at gøre. Heldigvis har vi haft Niels at gå til hver gang vi har været i tvivl, eller haft en AHA-oplevelse vi gerne har villet verificere. Selvom vi er arkæologer, er vi jo langt fra eksperter i alle forhistoriens perioder.
Vi endte med at lade vores spil begynde med en mytisk fortælling om hvordan ”Den store Moder” og hendes bror ”Månen” hjalp deres døtre og sønner. Fortællingen er selvfølgelig ren fantasi, men den indeholder elementer, der kan danne en base til forståelsen af de ting, der er fundet.
Da vi lader en gammel kvinde fortælle myten i vores spil viser vi, at der er tale om en fortælling. Desuden vil vi gøre det meget klart i vores videnbase, hvad der er fortælling og hvad der nærmer sig en slags sandhed.
Pt. har vi sendt vores fortællinger til første gennemlæsning hos Niels og på onsdag d. 24. oktober og på fredag d. 26. oktober vil Camilla præsentere vores 5. klasser, der nu er blevet 6. klasser for indholdet. Vi glæder os til at høre hvad de siger til det vi har skrevet.
Maria Isenbecker, Höör
I første omgang ville vi skrive en slags novelle, som vi derefter i samarbejde med Jan(vores illustrator) ville bryde op i interaktive kapitler og minispil. Men efter gentagne mislykkede forsøg, måtte vi erkende, at det ikke nyttede noget – vi var nødt til at skrive fortællingen, som et spil med det samme, med alle interaktive elementer, minispil, lyde og andre effekter tænkt ind.
Camilla ville i første omgang tage sig af drengens del og jeg ville tage mig af pigens.
Vi har arbejdet med 4 indgange til spillet – eller 4 historier. Vi har en fælles indledning, hvor man kan vælge, om man vil være pige eller dreng – herefter bliver drengen eller pigen sat over for en prøvelse og afhængig af hvordan den klares – bliver den videre fortælling enten af en religiøs eller en hverdagsagtig karakter.
I vores oprindelige projektbeskrivelse ville vi lade en dreng eller pige komme igennem en slags tidsmaskine, men den idé er vi gået væk fra. Vi vil gerne have, at spilleren tror på det, vi fortæller og at de tror på vores karakterer. Ved at lade en tidsmaskine komme imellem synes vi, at vi kommer til at distancere vores hovedpersoner endnu mere end de 5400 år, der er imellem nu og den periode vi fortæller om. Desuden indeholder alle tilvalg og fravalg en dimension af midler.
En af de største udfordringer for os har været, at få styr på hvordan vi tror, menneskene i bondestenalderen har opfattet verden. Én ting er at forstå, at de har lavet dysser og jættestuer, at de har lavet samlingspladser, men en anden ting er, at få det hele til at hænge sammen på en måde, så man tror på, at man har med mennesker og deres hverdag at gøre. Heldigvis har vi haft Niels at gå til hver gang vi har været i tvivl, eller haft en AHA-oplevelse vi gerne har villet verificere. Selvom vi er arkæologer, er vi jo langt fra eksperter i alle forhistoriens perioder.
Vi endte med at lade vores spil begynde med en mytisk fortælling om hvordan ”Den store Moder” og hendes bror ”Månen” hjalp deres døtre og sønner. Fortællingen er selvfølgelig ren fantasi, men den indeholder elementer, der kan danne en base til forståelsen af de ting, der er fundet.
Da vi lader en gammel kvinde fortælle myten i vores spil viser vi, at der er tale om en fortælling. Desuden vil vi gøre det meget klart i vores videnbase, hvad der er fortælling og hvad der nærmer sig en slags sandhed.
Pt. har vi sendt vores fortællinger til første gennemlæsning hos Niels og på onsdag d. 24. oktober og på fredag d. 26. oktober vil Camilla præsentere vores 5. klasser, der nu er blevet 6. klasser for indholdet. Vi glæder os til at høre hvad de siger til det vi har skrevet.
Maria Isenbecker, Höör
tirsdag den 18. september 2007
KLASSERNES FORTÆLLINGER
Fortællingerne fra 6.b, 5.a og 5.b Samsøgades Skole 2007
Vi havde set meget frem til at få fortællingerne fra eleverne.
Vi fik alle fortællingerne fra de forskellige klasser på en gang, og læste dem derfor også samtidigt.
De var både underholdende og lærerige på flere planer.
Der var som vi havde forventet forskel på dem både kvantitativt og kvalitativt. Nogle af eleverne havde skrevet nogle rigtig, rigtig gode fortællinger, men der var også nogle, der ikke havde taget opgaven særligt seriøst: ” Det var aften og Sabro stammen gjorde sig klar til den årlige fest, hvor de vil danse om bål og hygge sig med småkager og sodavand”. Desuden var der nogle, der slet ikke afleverede en fortælling.
Men generelt var fortællingerne var meget inspirerende og der var lagt god energi fra elevernes side i at producere dem, nogle havde endda lavet nogle meget fine illustrationer til deres fortællinger – alt i alt en imponerende indsats!
Indholdet
Eleverne havde fået til opgave at skrive en fortælling ud fra de illustrationer, som Jan havde lavet. De måtte selv bestemme hvor mange billeder, de ville have med i fortællingen, hvor lang den skulle være, og om de ville skrive alene eller i grupper.
Formålet med fortællingerne var, at vi kunne få et indblik i hvad, der ville optage eleverne i deres aldersgruppe, når emnet var bondestenalderen.
Derfor var det ikke så vigtig at fortællingen var så faglig-korrekt, som muligt og derfor tog vi os ikke af de ting, som de enten havde misforstået eller ikke haft viden om.
Deres emnevalg var ret spændende og til tider overraskende:
Hverdagsliv: ( jagt, dyrehold, fiskeri, høst, samle forråd, dyrehold)
Sociale relationer: (fællesskab - familie relationer - tætte bånd, kønsroller – stærkt kønsopdelt, venskaber).
Død og skader/sygdom:(sorg, døden som tabu)
Krig:(dødens triumf – og sorg)
Tro: (overtro, profetier-fremtidssyn, dyssebyggeri)
Årstider: (Streng vinter – bekymringsfri sommer)
Fest: (Lyde, dans, mad, konkurrencer)
Overgang fra barn til voksen: (selvstændighed/løsrivelse, overgangsritualer)
Følelser: (Sorg, uro, frygt, forelskelse).
Spørgsmål: (Det vil jeg gerne vide om bondestenalderen, formuleret enten udelukkende som spørgsmål eller som afbrydelser i historierne: Hvordan hænger dette sammen? Havde de? Gjorde de?)
Det ser jeg (ren beskrivelse af billederne).
Døden som emne var jo selvskreven - både efter den gennemgang Camilla havde haft med dem i udstillingen – hvor mennesket og døden havde været det der havde optaget dem mest, og med hovedvægten af illustrationerne, der var scener forbundet med denne.
Der var forbløffende lidt agerbrug i fortællingerne, der var langt mere jagt og fiskeri. Og selv når de skrev om agerbrug, :” Vi er tre bønder inde i Sarup(…)vi arbejder hårdt, vi er bedste venner, vi er alle 11 år og det betyder vi kan komme ud at jage for første gang.(…)” kom jagten ind, som en meget vigtig del af hverdagen.
Venskabet stod meget stærkt i næsten alle fortællingerne – men også familien havde en vigtig rolle!
Det var interessant at bemærke, at ligeså snart deres karakterer trådte ud af mødet med selve bopladsens beboere var alle de fremmede de mødte - fjender!
Forholdet til dyrene og ikke mindst de vilde dyr var ofte repræsenteret.
Men det var især de fortællinger, hvor alle illustrationerne var inddraget (og til tider tillagt andet indhold, end det vi havde tænkt), og de fortællinger, der bragte historien langt udover det illustrationerne viste, der gjorde det største indtryk på os.
Da vi havde gennemgået fortællingerne, tog Camilla tilbage i klasserne for at gennemgå historierne med dem.
Tilbage i Klasserne
Vi havde lavet et skema til os selv, hvor vi havde skrevet, hvem der var forfatter, hvilke emner de havde berørt, og så havde vi taget et eller flere citater fra fortællingen. Til sidst havde vi skrevet vores spørgsmål til eleverne op.
I klasserne gennemgik Camilla fortællingerne og læste udvalgte citater op. De var meget imponerede af hinandens fortællekunst – og desuden overraskende meget interesserede i hvem der havde skrevet hvad. Efter mødet i den første klasse, hvor citaterne var begrænsede til de forskellige emner og fremstod som anonyme – undtagen for forfatterne selv – der dog uden problemer vedstod sig deres værk i klassen, blev det til, efter ønske fra eleverne, at der blev læst citater op fra samtlige fortællinger og forfatternes navne blev angivet i gennemgangen i de øvrige 2 klasser. Denne prioritering blev foretaget, da de spørgsmål vi havde forberedt ikke gav et særlig frugtbart resultat. Spørgsmål, som hvorfor de havde valgt at skrive, som de havde gjort, og om der var noget, de gerne ville have svar på, stod næsten ubesvaret hen. Men der var flere af de åbne slutninger – hvor de andre bød ind med forslag til hvad der så skete.
Det var spændende for eleverne at være i fokus og udover de gerne ville have deres historier oplæst – ville de også gerne have både fotografier af dem selv, og historierne, de havde skrevet ud på vores blogJ - gerne så hurtigt som muligt – dette krævede dog en fototilladelse fra deres forældre – og selvom de fik en sådan udleveret inden sommerferien – er det kun 5 elever i 6. b der har afleveret dem.
Generelt var det dog tydeligt, at 5. klasserne havde fået meget mere fagligt ud af forløbet end 6.b, hvor Camilla ikke havde været til stede under gennemgangen af illustrationerne.
6. b havde sproget og fantasien med sig, men emnerne lå undertiden meget langt fra noget som helst, der havde med bondestenalderen at gøre.
Med andre ord har der helt tydeligt være en større påvirkning fra Camilla både hvad angår emnevalg og fagligt indhold hos 5. klasserne. Skønt det var meningen, at undgå at påvirke for meget, havde den ekstra tid med 5. klasserne kvalificeret deres historier og miljøet, og det var ærgerligt at 6.b ikke havde fået samme mulighed.
Nu er det jo nogle måneder siden vi havde vores første forløb med klasserne, og vi er selv gået i gang med at skrive på spillets historie og på indholdet i vidensbasen.
Derfor har vi også haft lidt tid til at reflekterer over forløbet.
Der er ingen tvivl om, at et forløb over flere gange med besøg i klasserne, og besøg på museet kan give både eleverne og formidleren rigtig meget.
Det er også interessant, at se elevernes historier. Den idé man i den direkte konfrontation havde fået om hvilke klasser, der har forstået de sammenhænge og det indhold, der blev forsøgt formidlet, stemte ikke overens med det billede, som deres produkt visteJ .
Det er en ekstra udfordring for det undervisningsmateriale, som vi er i gang med at producere, at det skal fungere uden besøg på museer og uden uddannede fagfolk, som Camilla, der kører længerevarende forløb.
Vi har derfor inddraget yderligere en 6.klasse fra Albertslund(og dermed umiddelbart afskåret fra direkte besøg på museet), som i foråret vil prøvekøre det materiale, som vi har færdigt der. Vi vil samtidig fortsætte samarbejdet med vores klasser på Samsøgades Skole.
Men som sagt er vi nu i gang med fase 2 – produktion af spil og vidensbase.
Camilla Bjarnø, Århus og Maria Isenbecker, Höör.
Vi havde set meget frem til at få fortællingerne fra eleverne.
Vi fik alle fortællingerne fra de forskellige klasser på en gang, og læste dem derfor også samtidigt.
De var både underholdende og lærerige på flere planer.
Der var som vi havde forventet forskel på dem både kvantitativt og kvalitativt. Nogle af eleverne havde skrevet nogle rigtig, rigtig gode fortællinger, men der var også nogle, der ikke havde taget opgaven særligt seriøst: ” Det var aften og Sabro stammen gjorde sig klar til den årlige fest, hvor de vil danse om bål og hygge sig med småkager og sodavand”. Desuden var der nogle, der slet ikke afleverede en fortælling.
Men generelt var fortællingerne var meget inspirerende og der var lagt god energi fra elevernes side i at producere dem, nogle havde endda lavet nogle meget fine illustrationer til deres fortællinger – alt i alt en imponerende indsats!
Indholdet
Eleverne havde fået til opgave at skrive en fortælling ud fra de illustrationer, som Jan havde lavet. De måtte selv bestemme hvor mange billeder, de ville have med i fortællingen, hvor lang den skulle være, og om de ville skrive alene eller i grupper.
Formålet med fortællingerne var, at vi kunne få et indblik i hvad, der ville optage eleverne i deres aldersgruppe, når emnet var bondestenalderen.
Derfor var det ikke så vigtig at fortællingen var så faglig-korrekt, som muligt og derfor tog vi os ikke af de ting, som de enten havde misforstået eller ikke haft viden om.
Deres emnevalg var ret spændende og til tider overraskende:
Hverdagsliv: ( jagt, dyrehold, fiskeri, høst, samle forråd, dyrehold)
Sociale relationer: (fællesskab - familie relationer - tætte bånd, kønsroller – stærkt kønsopdelt, venskaber).
Død og skader/sygdom:(sorg, døden som tabu)
Krig:(dødens triumf – og sorg)
Tro: (overtro, profetier-fremtidssyn, dyssebyggeri)
Årstider: (Streng vinter – bekymringsfri sommer)
Fest: (Lyde, dans, mad, konkurrencer)
Overgang fra barn til voksen: (selvstændighed/løsrivelse, overgangsritualer)
Følelser: (Sorg, uro, frygt, forelskelse).
Spørgsmål: (Det vil jeg gerne vide om bondestenalderen, formuleret enten udelukkende som spørgsmål eller som afbrydelser i historierne: Hvordan hænger dette sammen? Havde de? Gjorde de?)
Det ser jeg (ren beskrivelse af billederne).
Døden som emne var jo selvskreven - både efter den gennemgang Camilla havde haft med dem i udstillingen – hvor mennesket og døden havde været det der havde optaget dem mest, og med hovedvægten af illustrationerne, der var scener forbundet med denne.
Der var forbløffende lidt agerbrug i fortællingerne, der var langt mere jagt og fiskeri. Og selv når de skrev om agerbrug, :” Vi er tre bønder inde i Sarup(…)vi arbejder hårdt, vi er bedste venner, vi er alle 11 år og det betyder vi kan komme ud at jage for første gang.(…)” kom jagten ind, som en meget vigtig del af hverdagen.
Venskabet stod meget stærkt i næsten alle fortællingerne – men også familien havde en vigtig rolle!
Det var interessant at bemærke, at ligeså snart deres karakterer trådte ud af mødet med selve bopladsens beboere var alle de fremmede de mødte - fjender!
Forholdet til dyrene og ikke mindst de vilde dyr var ofte repræsenteret.
Men det var især de fortællinger, hvor alle illustrationerne var inddraget (og til tider tillagt andet indhold, end det vi havde tænkt), og de fortællinger, der bragte historien langt udover det illustrationerne viste, der gjorde det største indtryk på os.
Da vi havde gennemgået fortællingerne, tog Camilla tilbage i klasserne for at gennemgå historierne med dem.
Tilbage i Klasserne
Vi havde lavet et skema til os selv, hvor vi havde skrevet, hvem der var forfatter, hvilke emner de havde berørt, og så havde vi taget et eller flere citater fra fortællingen. Til sidst havde vi skrevet vores spørgsmål til eleverne op.
I klasserne gennemgik Camilla fortællingerne og læste udvalgte citater op. De var meget imponerede af hinandens fortællekunst – og desuden overraskende meget interesserede i hvem der havde skrevet hvad. Efter mødet i den første klasse, hvor citaterne var begrænsede til de forskellige emner og fremstod som anonyme – undtagen for forfatterne selv – der dog uden problemer vedstod sig deres værk i klassen, blev det til, efter ønske fra eleverne, at der blev læst citater op fra samtlige fortællinger og forfatternes navne blev angivet i gennemgangen i de øvrige 2 klasser. Denne prioritering blev foretaget, da de spørgsmål vi havde forberedt ikke gav et særlig frugtbart resultat. Spørgsmål, som hvorfor de havde valgt at skrive, som de havde gjort, og om der var noget, de gerne ville have svar på, stod næsten ubesvaret hen. Men der var flere af de åbne slutninger – hvor de andre bød ind med forslag til hvad der så skete.
Det var spændende for eleverne at være i fokus og udover de gerne ville have deres historier oplæst – ville de også gerne have både fotografier af dem selv, og historierne, de havde skrevet ud på vores blogJ - gerne så hurtigt som muligt – dette krævede dog en fototilladelse fra deres forældre – og selvom de fik en sådan udleveret inden sommerferien – er det kun 5 elever i 6. b der har afleveret dem.
Generelt var det dog tydeligt, at 5. klasserne havde fået meget mere fagligt ud af forløbet end 6.b, hvor Camilla ikke havde været til stede under gennemgangen af illustrationerne.
6. b havde sproget og fantasien med sig, men emnerne lå undertiden meget langt fra noget som helst, der havde med bondestenalderen at gøre.
Med andre ord har der helt tydeligt være en større påvirkning fra Camilla både hvad angår emnevalg og fagligt indhold hos 5. klasserne. Skønt det var meningen, at undgå at påvirke for meget, havde den ekstra tid med 5. klasserne kvalificeret deres historier og miljøet, og det var ærgerligt at 6.b ikke havde fået samme mulighed.
Nu er det jo nogle måneder siden vi havde vores første forløb med klasserne, og vi er selv gået i gang med at skrive på spillets historie og på indholdet i vidensbasen.
Derfor har vi også haft lidt tid til at reflekterer over forløbet.
Der er ingen tvivl om, at et forløb over flere gange med besøg i klasserne, og besøg på museet kan give både eleverne og formidleren rigtig meget.
Det er også interessant, at se elevernes historier. Den idé man i den direkte konfrontation havde fået om hvilke klasser, der har forstået de sammenhænge og det indhold, der blev forsøgt formidlet, stemte ikke overens med det billede, som deres produkt visteJ .
Det er en ekstra udfordring for det undervisningsmateriale, som vi er i gang med at producere, at det skal fungere uden besøg på museer og uden uddannede fagfolk, som Camilla, der kører længerevarende forløb.
Vi har derfor inddraget yderligere en 6.klasse fra Albertslund(og dermed umiddelbart afskåret fra direkte besøg på museet), som i foråret vil prøvekøre det materiale, som vi har færdigt der. Vi vil samtidig fortsætte samarbejdet med vores klasser på Samsøgades Skole.
Men som sagt er vi nu i gang med fase 2 – produktion af spil og vidensbase.
Camilla Bjarnø, Århus og Maria Isenbecker, Höör.
DET FØRSTE SKOLESAMARBEJDE
Samarbejdet med Samsøgades Skole i fase 1. fastlægges
Møde på Samsøgades Skole med Samsøgadesskoles lærergruppe 19.april 2007
I foråret havde vi efter en del mail korrespondance fået et møde i stand med Samsøgades Skoles lærergruppe. Her talte vi om vores og deres forventninger til det kommende samarbejde og lagde en mødeplan for fase 1.
Det blev aftalt, at vi startede med en omvisning på Moesgård Museum med 6.b og 5.a, og at jeg herefter kom ud i klasserne med skitser, som udgangspunkt for vores samtale, og som de kunne bruge til deres essays som inspiration.
For 5. b ´s vedkommende vendte vi om på rækkefølgen, således at jeg først skulle komme i klassen, og at de først efter samtalerne i klassen skulle på rundvisning på Moesgård Museum.
Strategien for klassernes besøg lægges
Moesgård Museums permanente stenalderudstilling 19. april 2007
Maria og jeg gennemgik den permanente stenalderudstilling på Moesgård Museum med henblik på at lægge en strategi for klassernes besøg – fokuspunkter og disposition i forhold til udstillingens udsagn. Vi havde på forhånd bestemt, at det skulle være en dialogbaseret rundvisning, med dialogen i centrum og som styrende kraft for vægtningen af rundvisningen.
Vi var dog samtidig vores faglige ansvar bevidst , og opmærksomme på at der var kerneområder, som burde berøres for at, klasserne skulle kunne gøre sig håb om at finde fodfæste i et så ukendt et stof/emne, som bondestenalderen repræsenterer i forhold til en 5. – 6. klasse. De skulle ikke kastes ud på slap line, men have noget at støtte sig til, inden de selv skulle producere en fortælling.
Det første møde med 6.b
Møde med 6.b onsdag d. 25.april 2007, kl. 9.45-11.15
Det første møde med 6.b forløb, endnu bedre end forventet. Det var et meget spændende møde, med en meget oplagt og interesseret klasse, som efter at være blevet introduceret til projektet, så frem til muligheden for at være med til at skabe et skolemateriale, for andre 6. klasser. Rundvisningen forløb som en lang samtale med 100-150 spørgsmål fra klassens elever – nogen spurgte mere end andre, men ingen forholdt sig tavse. Langt de fleste spørgsmål var interessante betragtninger og der var en italesat refleksion over egne og andres spørgsmål og mine oplysninger.
Da bilen brød sammen…
Møde på Samsøgades Skole med 6.b mandag d. 7.maj 2007 kl. 10.15
Da jeg var på vej til mit møde med 6.b i klassen – brød min bil sammen. Hvilket resulterede i at jeg måtte løbe hen til mødet og enten udskyde det eller aflevere de illustrationer Jan havde lavet – samt de spørgsmål Maria og jeg havde forberedt til illustrationerne. Jeg konfererede kort med Anne, deres lærer og hun mente, at hun godt kunne tage samtalen med klassen, ud fra oplægget med spørgsmål og Jans skitser.
Anne meldte tilbage, at der havde været en god diskussion i klassen, og de med udgangspunkt i skitserne var kommet godt rundt om de ting, vi havde talt om udstillingen. Der var derfor efter hendes vurdering ikke brug for mere information – flere møder - før 6.b´s historier var skrevet.
Første møde med 5.a
På Moesgård Museum d. 3.maj 2007 kl. 9.45-11.15
Det første møde med 5 a. Forløb ikke, i helt så høj grad, som en dialogbaseret rundvisning. Dette skyldtes muligvis, at jeg fulgte den disposition, som rundvisningen med 6.b havde givet, og som var præget af deres interesse – og at jeg ved at følge 6.b´s interesser på den måde lagde mig op af også 5.a s interessefelt. Hvilket gjorde at de ikke havde samme behov for at bryde ind.Men det kunne også (og nok mere sandsynligt skyldes), at deres lærer var meget mere aktiv end 6. b’s lærer der havde holdt sig i baggrunden. Han stillede flere spørgsmål end eleverne. Alt i alt var det en interessant samtale, og deres spørgsmål og betragtninger var, når de kom til udtryk, meget lig 6.b’s. Mødet endte med at vi aftalte, at jeg skulle tage andet møde med 5.a på egen hånd – for at tidsplanen kunne holde.
Første møde med 5. b
Samsøgades skole i klassen d. 8.maj 2007 kl. 12.15-13.45
Det første møde med 5.b foregik i modsætning til de to andre klasser på Samsøgades Skole og ikke i udstillingen på Moesgård Museum, men i deres klasse. Inden jeg kunne fremlægge skitserne måtte jeg i korte træk præsentere projektet og ligesom de andre klasser udtrykte de begejstring for at være med. Sarup og bondestenalderen fik også en kort introduktion. Vi havde fin debat ud fra spørgsmålene og de skitser Jan havde lavet. Der var dog brug for en forklaring af hvad de så på illustrationerne, særligt hvad angik dyssebyggeriet. Klassen så efter gennemgangen af skitserne frem til at komme på museet og få mere og ikke mindst de rigtige oldsager at se.
Andet møde med 5.a
På Samsøgades Skole torsdag d. 9.maj 2007 kl. 8.15-9.45
Efter at have mødt Per, deres lærer, på lærerværelset fulgte han mig op i klassen. De havde fået tilbud om at være med i et motionsforsøg – der indebar svømmelege – det var kun knap halvdelen der meldte sig.
Efter endnu et par korte beskeder gik Per og scenen var min.
Jeg startede med lige at ridse op, hvor vi var i tid og sted. Så forklarede jeg at de ville skulle se på 5 tegninger i de grupper de nu sad – her kom første problem en af eleverne sad for sig selv – jeg bad ham bare for disse timer sætte sig i en af de andre grupper – hvilket ikke blev umiddelbart accepteret.
Her var første sten på vejen lagt og det blev ikke den sidste.
Den første tegning blev gennemgået – men det var ikke muligt at tage dem i fælles forum – det blev ret hurtigt til at jeg måtte, tale tegningerne igennem med hvert bord for sig – hvilket gjorde at der blev uro ved de borde jeg ikke var. Herudover begyndte de at bryde rundt i grupperne og små drille hinanden. En pige mente at hun blev nødt til at sidde udenfor p. gr. Af en forstuvet fod – dertil kom at hun måtte have sin veninde med for at trøste foden. Nogle ville have musik andre ikke… det var lettere kaotisk.
Til sidst måtte jeg spørge dem om de helst var fri for at deltage i projektet – eller hvad der gjorde det kedeligt/gav dem ulyst til at deltage – det viste sig at de rigtig gerne ville være med.
Herefter kom vi godt rundt om de fleste billeder – jeg forsøgte at få dem til at tænke i stemninger og sanser. Talte med dem om dem deres iagttagelser, der var meget lig 5.b s, men der var mindre diskussion – og det var klart mere spredt hvilke billeder, der fik mest fokus i de forskellige grupper – det var desuden vigtigt hvem der fik billederne først og større diskussion om hvem der skulle holde/havde holdt billederne længst end at diskutere motiverne.
Da vi havde nået en lynrunde i, hvad der foregik på billederne – fik de lov til selv at gå i gang med at skrive – så kunne de jo spørge mig, hvis der var noget de var i tvivl om. Det var der igen kun nogle af grupperne, der benyttede sig af.(Hvilket også er meget tydeligt i deres fortællinger) En gruppe valgte at gå helt for sig selv i computerrummet – en anden satte sig direkte til computeren. Jeg havde dem faktisk lidt mistænkt for bare at stikke af – men det viste sig faktisk at de var gået i computerrummet og fik lavet en fælles fortælling i tre dele – det stod dog også ganske klart at et par opklarende spørgsmål måske havde været på sin plads…
Da klokken ringede forlod jeg lettere rystet klassen med en foruroligende fornemmelse af, at projektet var kørt fast her, og jeg ikke var nået ind til klassen. Men heldigvis stod jeg til at blive glædeligt overrasket, da jeg modtog deres fortællinger!
Andet møde med 5.b
Møde med 5.b på Moesgård Museum 15. maj 2007 kl. 11.45-12.45
Igen havde jeg set frem til mødet, da de havde været meget engagerede under besøget i klassen.
Jeg bød dem velkommen - og vi gik direkte ind i udstillingen – da museet var åbent da de kom. Som med de øvrige klasser, samledes vi naturligt omkring Tybrind Vig pigen. Det var meget forfærdeligt med den lille pige og hendes døde barn. Vi talte igen lidt om alder og livsvilkår – de syntes, at det var meget vildt, at man kunne få barn som 13 årig – for dem en skræmmende nær fremtid!
Så gik vi igennem landskabets udvikling fra is – tundra – urskov og til det begyndende åbne landskab. Og hvordan man bosatte sig og kom frem gennem landskabet. Vi så på rekonstruktionen af ”jægerlejrpladsen” og ”bondehuset” - og på redskaberne og de våben der var – det må have gjort ondt. De var lidt imponerede over jættestuens størrelse og over at man kunne spise et pindsvin.
Vi så også lidt på keramikken, der var lagt et særligt arbejde i - og jeg fortalte om de besjælede krukker. Det var nu mere små grupper omkring de forskellige ting.
Så blev der generel opløsning og de gik rundt og fordybede sig, eller lyn så de ting , som de syntes var spændende –vi så på stammebåden og prøvede hvor mange der kunne sidde i en sådan – ca. 10 regnede vi os frem til. Vi så lidt på hvordan flinten blev til økse og andre redskaber – noget vi havde snakket om tidligere, da vi så på redskaberne.
Så fik de et papir med nogle instruktioner i forhold til hvordan de kunne skrive fortællingen og arket med de 5 billeder.
Udstyret med arkene fik de lov til at besøge Grauballe, der trak som en magnet!
Jeg bad dem om, at de efter besøget hos Grauballe gik tilbage i udstillingen og begyndte at tænke over deres fortælling – så ville jeg være der for spørgsmål.
Her var der særligt 2 piger som var meget optaget af keramikken – og sad og arbejdede med at kopiere beskrivelsen af teknikken – jeg spurgte hvorfor de syntes det var særlig interessant.
” jo fordi når drengene skulle blive voksne, så skulle de sikkert på jagt – slå noget ihjel eller sådan noget – før de blev mænd. Men pigerne skulle jo også noget inden de blev kvinder og måske skulle de lave et særligt kar.” Altså, vi ved godt, at det ikke er særlig spændende, at lave en historie – så lavede hun et lerkar sådan og sådan – men det er jo spændende at man skal indvies – ikk’!
Så var der fri leg – Svævebanen trak – der blev taget portrætfotos af klassen til vores arkiv – evt. med henblik på at lægge klasserne på nettet.
Der havde været en del problematik internt i klassen med hensyn til etniske tilhørsforhold, og det kom til udtryk igen.
En henkastet bemærkning blev til slag og en delt klasse. Jeg var lidt spændt på at se om urolighederne omkring tilhørsforhold også ville afspejle sig i fortællingerne.
Camilla Bjarnø, Århus
torsdag den 10. maj 2007
Klik på billedet for større version.
Så er projektet "Porten til Sarup" godt i gang med fase 1!
Camilla Bjarnø har haft omvisninger på Moesgård Museum for vores "samarbejdspartnere"-
5. klasserne og 6. klasse på Samsøgades skole i Århus.
Vi har fået lavet de første illustrationer på baggrund af indledende samtaler med Niels H. Andersen om, hvad der kunne have foregået ved Sarup i tiden omkring 3.400 f.kr..
Illustrationerne skulle i første omgang bruges til at hjælpe eleverne med at danne sig et tydeligere indtryk af, hvordan det var at være menneske i bondestenalderen.
Da vi skulle i gang med at skabe disse indledende forhistoriske miljøer, var der så utrolig mange ting vi skulle tage stilling til, for der er så utrolig mange ting vi ikke med sikkerhed ved om samfundet og menneskene i bondestenalderen.
Vi kender lidt til deres udseende ud fra skeletter og et fund af et 5000 år gammelt lig http://www.archaeologiemuseum.it/f01_ice_uk.html -vi finder potteskår med aftryk fra de korn de har dyrket - vi udgraver hullerne, der engang har holdt husenes stolper og i glimt kan vi stadig se resterne af deres rituelle begivenheder ved de storstensgrave, der endnu står i det danske landskab.
Men når vi vil skabe visualiseringer, der vil mere end kun afbillede, i bedste fald rekonstruere, de fund vi finder, bliver vi nød til at arbejde med kvalificerede gæt.
Hvis vi ikke gør det, ender vi med at skabe utroværdige miljøer, hvor det er fund, der agerer frem for mennesker. Den variation og mangfoldighed, der nødvendigvis må have eksisteret, skaber vi i samarbejde med illustratoren Jan Solheim.
Vi kan have en forestilling om hvordan det må have set ud - men én ting er tanke, en anden er, hvordan den tanke ser ud - Noget vi erfarede i denne indledende fase og uden tvivl vi vil erfare adskillige gange projektet igennem:-)
De 5 illustrationer vi har skabt, er blevet brugt som udgangspunkt for samtaler i de tre klasser vi samarbejder med. Vi håber nu, at disse samtaler har kunne inspirere eleverne til at skrive en god og indlevende historie. For deres historier skulle helst fylde os med inspiration til at skrive den novelle, der kommer til at være styrende for spillets fortælling.
Vi ser med spænding frem til at læse historierne:-)
Så er projektet "Porten til Sarup" godt i gang med fase 1!
Camilla Bjarnø har haft omvisninger på Moesgård Museum for vores "samarbejdspartnere"-
5. klasserne og 6. klasse på Samsøgades skole i Århus.
Vi har fået lavet de første illustrationer på baggrund af indledende samtaler med Niels H. Andersen om, hvad der kunne have foregået ved Sarup i tiden omkring 3.400 f.kr..
Illustrationerne skulle i første omgang bruges til at hjælpe eleverne med at danne sig et tydeligere indtryk af, hvordan det var at være menneske i bondestenalderen.
Da vi skulle i gang med at skabe disse indledende forhistoriske miljøer, var der så utrolig mange ting vi skulle tage stilling til, for der er så utrolig mange ting vi ikke med sikkerhed ved om samfundet og menneskene i bondestenalderen.
Vi kender lidt til deres udseende ud fra skeletter og et fund af et 5000 år gammelt lig http://www.archaeologiemuseum.it/f01_ice_uk.html -vi finder potteskår med aftryk fra de korn de har dyrket - vi udgraver hullerne, der engang har holdt husenes stolper og i glimt kan vi stadig se resterne af deres rituelle begivenheder ved de storstensgrave, der endnu står i det danske landskab.
Men når vi vil skabe visualiseringer, der vil mere end kun afbillede, i bedste fald rekonstruere, de fund vi finder, bliver vi nød til at arbejde med kvalificerede gæt.
Hvis vi ikke gør det, ender vi med at skabe utroværdige miljøer, hvor det er fund, der agerer frem for mennesker. Den variation og mangfoldighed, der nødvendigvis må have eksisteret, skaber vi i samarbejde med illustratoren Jan Solheim.
Vi kan have en forestilling om hvordan det må have set ud - men én ting er tanke, en anden er, hvordan den tanke ser ud - Noget vi erfarede i denne indledende fase og uden tvivl vi vil erfare adskillige gange projektet igennem:-)
De 5 illustrationer vi har skabt, er blevet brugt som udgangspunkt for samtaler i de tre klasser vi samarbejder med. Vi håber nu, at disse samtaler har kunne inspirere eleverne til at skrive en god og indlevende historie. For deres historier skulle helst fylde os med inspiration til at skrive den novelle, der kommer til at være styrende for spillets fortælling.
Vi ser med spænding frem til at læse historierne:-)
Maria Isenbecker, Østerbro København
torsdag den 29. marts 2007
Denne blog omhandler et formidlingsprojekt - Porten til Sarup - en fortælling om liv og død i bondestenalderen, der i 2007 og 2008 vil blive udformet i samarbejde mellem Moesgård Museum og Samsøgades skole.
Projektet vil formidle den nyeste viden om den tidlige bondestenalder i Danmark til folkeskolens 6. klasser. Det vil ske ved udviklingen af nyt undervisningsmateriale i form af et digitalt online spil med en tilknyttet vidensbase.
Projektet tager udgangspunkt i området omkring Sarup på Sydfyn. Her har mange års intensiv forskning gjort det muligt at komme et skridt tættere på hverdagen og forestillingsverdenen i den tidlige bondestenalder. Sarup er med andre ord unik ved at have det hele - bopladser, dysser, jættestuer og store kultiske anlæg.
Spillet og vidensbasen vil blive tilgængeligt via Moesgård Museums hjemmeside og via
skoleportalen E-museum.
Projektet er støttet af Undervisningsministeriets og Kulturministeriets tilskudspulje til udvikling af digitale undervisningsmidler.
Under hele projektets forløb vil vi kommentere og evaluere på denne blog, så alle der er interessede kan følge udviklingen af projektet.
Projektet vil formidle den nyeste viden om den tidlige bondestenalder i Danmark til folkeskolens 6. klasser. Det vil ske ved udviklingen af nyt undervisningsmateriale i form af et digitalt online spil med en tilknyttet vidensbase.
Projektet tager udgangspunkt i området omkring Sarup på Sydfyn. Her har mange års intensiv forskning gjort det muligt at komme et skridt tættere på hverdagen og forestillingsverdenen i den tidlige bondestenalder. Sarup er med andre ord unik ved at have det hele - bopladser, dysser, jættestuer og store kultiske anlæg.
Spillet og vidensbasen vil blive tilgængeligt via Moesgård Museums hjemmeside og via
skoleportalen E-museum.
Projektet er støttet af Undervisningsministeriets og Kulturministeriets tilskudspulje til udvikling af digitale undervisningsmidler.
Under hele projektets forløb vil vi kommentere og evaluere på denne blog, så alle der er interessede kan følge udviklingen af projektet.
Abonner på:
Opslag (Atom)